Udstyr til egen hest
Er du ny hesteejer, så er du havnet det helt rette sted! Det kan nemlig være en jungle at finde rundt i, hvilket udstyr du som hesteejer, skal have fat i. I artiklen herunder guider vi dig derfor på vej, så du er klar over, hvilket udstyr du skal anskaffe, så sikkerheden er på plads.
Sadel og stigbøjler
Sadlen er især vigtigt, hvis du ønsker at træne hesten. Der findes både kombi sadler, og sadler til dressur og spring. Derfor er det en god idé, at du overvejer, hvad du vil bruge sadlen til. Derudover er det vigtigt, at sadlen passer til hesten og rytteren, og husk også gjorden. Du skal selv sidde godt i den, og sadlen skal passe til hestens ryg. Købet at stigbøjler afhænger af længden på dine ben, men spørg altid om hjælp i butikken.
Underlag
Ligesom ved sadlen skal du også inden købet at underlag overveje, om du skal købe et underlag til spring, dressur eller kombi. Mærket weatherbeeta sælger eksempelvis kvalitetsrige underlag til flere formål!
Grime og træktov
Først og fremmest er det selvfølgelig vigtigt, at du har grime og træktov. Grimer findes i flere størrelser både til ponyer og de helt store heste. Størrelsen du vælger, afhænger af hestens race, da hovedets kraft svinger meget fra race til race. Træktorvet eller grimeskaftet findes med karabinhage og panikhagen. Panikhagen fungerer sådan, at den åbner sig, hvis hesten går i panik, så hesten ikke kommer til skade. Det er en god idé både at have en ekstra grime og træktov liggende.
Hovedtøj
Dernæst skal hovedtøj købes, som findes i samme størrelser som grimerne. Når du køber hovedtøj, er det vigtigt, at hovedtøjet hverken sidder for løst eller stramt, da det skaber ubehag for hesten. Hovedtøjet kan købes med og uden polstring. Polstringen kan skåne hesten, og det samme kan et anatomisk hovedtøj.